Dansk Flygtningehjælp mangler akut indsamlere i Fjerritslev til 5. november. Arkivfoto: Diana Holm
Livet her

Mangler akut indsamlere i Brovst

31. oktober 2017 kl. 08:45

Med mindre end en uge tilbage til Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling er der nu akut brug for frivillige indsamlere i Brovst og omegn. Det fortæller Dansk Flygtningehjælps indsamlingskoordinator, Ulla Schønberg.

- For at kunne nå ud til alle husstande i Fjerritslev og omegnsbyerne skal cirka 35 ruter dækkes. Rigtig mange har allerede meldt sig, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Men der er stadig ledige ruter. Derfor håber jeg, at endnu flere har lyst til at bruge to til tre timer søndag den 5. november på at gøre en forskel for verdens hårdest ramte flygtninge, siger Ulla Schønberg, der er indsamlingskoordinator i Brovst.

Lige nu knokler frivillige landet over med at finde indsamlere til årets landsindsamling søndag den 5. november. Indsamlingen er landsdækkende, og hver indsamler får i gennemsnit 1.000 kr. i indsamlingsbøssen. En del af de penge, der samles ind, vil blive brugt på at hjælpe mennesker fra Syrien og Sydsudan. Samtidig skal indsamlingen sikre, at Dansk Flygtningehjælp kan sætte hurtigt og effektivt ind, når katastrofen rammer et nyt sted og mennesker akut får brug for mad og tag over hovedet - et sted i sikkerhed.

I øjeblik er mere end 65 millioner mennesker på flugt. På syvende år tvinger krigen i Syrien mennesker til at forlade deres hjem, deres venner og alt det, der tager et helt liv at bygge op. Mere end hver anden syrer er i dag på flugt, enten i sit eget land eller i et naboland. I Sydsudan har borgerkrigen gjort millioner af mennesker til flygtninge, som mangler mad, vand, tag over hovedet og beskyttelse.

Man kan melde sig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp søndag den 5. november på tlf. 3373 5111 eller flygtning.dk/li

Annonceret indhold

Nyeste