Livet her

Maskiner blev udstillet

08. september 2020 kl. 08:12

Moselauget har i samarbejde med West Vendsyssel Buelaug i Pandrup holdt åbent hus på Udholm Aktivitetsplads. Trods det lidt omskiftelige vejr med byger og blæst kom der alligevel en del interesserede forbi til en snak og et kig på de udstillede maskiner, traktorer og lastbiler, samt et par veteran knallerter.

Gunnar Dahl fra Kaas havde et lille udvalg af sin og sønnernes store samling af traktorer - bl.a. et lille udvalg af den legendariske danske Bukh traktor - samt stationære maskiner med. Af disse kunne man bl.a. høre lyden af en Lister og en Deutz motor i gang. Motorer som engang har været anvendt i landbruget og fiskeriet.

Jens Ingvartsen, Mathias Bentsen og Ove Knudegaard, fra Røgild og Arentsminde, havde taget hver deres veteran lastbil med. Mathias Bentsens Volvo skulle endda efter sigende være næsten magen til de snus biler Kaas Briketfabrik havde. Et kig ind i førerhuset afslører et noget mere overskueligt instrument bord, end det man ser i moderne lastbiler i dag.

Tekst og fotos er leveret af Leo Kristensen

Annonceret indhold

Nyeste