Livet her

Masser af gymnastik og sjov

Thorup-Klim Ungdoms & Gymnastikforening har mandag til onsdag i uge 31 af holdt gymnastikskole i Thorup-Klim Hallen

10. august 2021 kl. 07:15

Gymnastikskolen var for kommende 0. klasse og op. Der har i år været 32 gymnaster tilmeldt gymnastikskolen. Børnene har de tre dage prøvet kræfter med forskellige spring, rytme, yoga, akrobatik og andre sjove ting.

Gymnasterne har været opdelt i tre grupper efter alder. Hvert hold har haft tilknyttet en til to holdledere, som har fulgt børnene alle 3 dage. Det var med til at børnene følte sig trygge, så de vidste, hvem de skulle henvende sig til, når de havde spørgsmål.

Tirsdag var der besøg af Falck, som gav gymnaster og instruktører en velfortjent afkøling under den store vandkamp. Det var en stor succes.

Onsdag, som var sidste dag på gymnastikskolen, skulle gymnasterne vise forælder, søskende og andre interesserede, hvad de havde lært i løbet af de tre dage. Instruktørerne havde sammensat en opvisning på godt en halv time, hvor alle fik lov til at vise alt det, de havde prøvet kræfter med. Fremvisningen indeholdte rytme, masser af spring, yoga og akrobatik. Det var fantastisk at se, hvor meget de havde lært på de tre dage.

Der var behov for mange instruktører/hjælpere, frivillige for at få sådan et arrangementet afviklet. De har brugt en del af deres sommerferie på at lave nogle gode dage for børnene, og uden dem, kunne det ikke lade sig gøre at få afviklet gymnastikskolen. Så der skal lyde en stor tak til dem. Ligeledes rettes der en stor tak til alle sponsorer som har bidraget.

Annonceret indhold

Nyeste