Masser af visioner for et attraktivt miljø

GJØL: - Vi skal udvikle de helt særlige aktiver, vi har: Vi er byen ved fjorden. Vi har en meget aktiv, meget attraktiv havn, hvor der allerede nu er brug for mere plads - en ekstra molearm til flere bådpladser, f.eks. Og udvikling af bademulighederne i lavtvandsområdet, særlig for småbørnsfamilier - og udvikling af kite-surferkulturen, der allerede er ret så frodig i området.

- Vi skal have flere børnefamilier til at flytte til Gjøl. Der er brug for gode boliger, både til salg og til leje. De kan bygges med udsigt, der er mange egnede steder - f. eks. mellem sommerhusområdet og vestbyen, langs Marken og i Isbakkeområdet.

- Her er masser af plads til at udvide byens boligmuligheder på en sammenhængende måde, også uden at spolere de eksisterende gode sider, vi er så glade for. Udbyd også gerne storparceller til boligbyggeri ud over de grunde, der allerede er udstykket.

- Vi skal fokusere på det særlige DNA, der er Gjøls helt eget: Her bor børnefamilier i stor tryghed i en skøn natur med fjord, åbent land og skov, enge, marker, stier, bakker, skrænter, strand.

- Vi skal arbejde med mange boformer: Bofællesskabsformer for ældre, singleboliger og familieegnede boliger. Arbejd med prøveboliger, så nye familier kan opleve, om det er noget for dem at bo her. Ram flere prislag, så alle kan være med. Lejeboliger, andelsboliger, ejerboliger.

Sådan lød bare nogle af de mange bud på, hvad der kan skabe vækst og udvikling på Gjøl i fremtiden, da gjølboerne blev bedt om at fortælle Jammerbugt Kommune, hvilke ønsker de har for de kommende år.

Og der var mange flere:

- Vi har en stærk skole, der allerede nu profilerer sig som Skolen ved fjorden. Herfra sender vi år efter år dygtige børn videre i skolesystemet.

Vi kunne også byde Ølands børn velkommen her i stedet for at de skal sendes til Brovst. Det ville afkorte deres skolevej, øge elevtallet på Gjøl, knytte de to samfund tættere sammen - og spare oprettelse af en ekstra klasse på Brovst skole, lød et forslag.

Vi skal have stier langs fjorden, hvor man både kan cykle og gå - gerne med belysning om aftenen. Vi kan anlægge stier langs skrænterne øen rundt. Og en sti til at cykle hele vejen til Aabybro. Vi kunne også oprette en bådforbindelse til Aalborg og Nibe, lød det.

- Vi kan anlægge autocamper-pladser ved havnen og andre steder ved fjorden - og en egentlig campingplads.

Vi kunne have en lejrskole, og vi skal i hvert fald vedligeholde vores shelters. Vi burde have flere bed & breakfast eller airbnb.

Vi kan anlægge motionsbaner, fitness-områder, trækbane til surfere. Der kan arbejdes med små øko-butikker med brød, fisk og grønt, fjordhaver til muslinger, tang osv.

- Og skal vi have mobilnettet op at køre. Det er stadig virkelig dårligt mange steder.

- Vi skal skabe sikre trafikforhold - nedsat hastighed ind mod byen og gennem byen. Anlæg cykel- og gangsti helt fra krydset ved autoværkstedet, gennem svingene i skoven, hvor farten er høj og udsynet dårligt, og ind til bygrænsen.

- Vi har brug for at tilkørselsvejene til Gjøl bliver udvidet og sikret mod oversvømmelse. Og ved at asfaltere Drøvden kunne en del tung trafik ledes bagom byen til industrikvarteret.

Planerne om en kollektivt drevet landsby-shuttlebus bør der arbejdes videre med. Det kan også udvikles med endnu mindre lånebiler, lød det.

- Med alt det gode, der er at sige om gjølboerne, var det måske en ide at oprette en sædbank her, så det kan komme resten af verden til gode også, lød et af de mere alternative forslag.

Hvad sker der nu med alle ideerne, blev der spurgt på mødet.

Udviklingskonsulent Lars Haagensen fra forvaltningen opfordrede til, at alle interesserede melder sig til arbejdsgrupperne for at få indflydelse i den kommende proces, at man selv tager initiativer og henvender sig til forvaltningen - til ham eller hans makker, landdistriktskonsulent Andrea Kuzevski. De vil svare på spørgsmål, hjælpe på vej og formidle kontakter.