Livet her

McDonald’s i Aabybro introducerer nyt restaurantkoncept

02. september 2017 kl. 08:33

Når McDonald’s i Aabybro efter nogle lukkedage igen byder gæsterne velkommen 7. september klokken 12.00, bliver det til en anden oplevelse, end de er vant til.

Se også
Baby Café på bibliotekerne

Mens restauranten holder lukket fra om aftenen 4. september, gør franchisetager Flemming Fast nemlig klar til et nyt restaurantkoncept med blandt andet nye digitale platforme, der gør det muligt for Aabybro-borgerne selv at sammensætte, bestille og betale for deres menuer.

McDonald’s i Aabybro holder midlertidigt lukket fra den 4. september kl. 21.00 og til den 7. september klokken 12.00, oplyser Flemming Fast.

Det skyldes, at restauranten skal omstilles til et nyt restaurantkoncept, Din McDonald’s, hvor gæsterne blandt andet får mulighed for selv at sammensætte, bestille og betale for deres menu, og hvor maden laves personligt til den enkelte gæst ved bestilling.

De nye muligheder for bestilling betyder samtidig, at McDonald’s ændrer måden, maden tilberedes på. Franchisetager Flemming Fast ser frem til at vise gæsterne de nye spændende tiltag, siger han.

- Overordnet set vil vores gæster opleve tre centrale ændringer. Der vil mindre kø ved bestilling, fordi de også vil kunne bestille på vores digitale skærme, bliver maden tilberedes personligt til gæsterne, og så vil der være en roligere atmosfære i restauranten, fordi der er mindre støj fra kasse- og køkkenområde, siger Flemming Fast.

McDonald’s Aabybro er den 40. McDonald’s restaurant i Danmark, der konverterer til det nye koncept. Den første restaurant med det nye koncept åbnede i marts 2016, og det forventes, at alle McDonald’s 88 restauranter er overgået til det nye koncept i midten af 2018.

Annonceret indhold

Nyeste