Livet her

Naturens dag i Blokhus

Udeliv: Blokhus Klit Camping og Blokhus Outdoor inviterer til bålhygge, krible-krable tur og leg og sjov på Naturens Dag 8. september

04. september 2019 kl. 08:00

Blokhus Klit Camping og Blokhus Outdoor inviterer til Naturens dag på Kystvejen 52, hvor deltagerne kan gå på opdagelse og bevæge sig rundt i naturen.

Dagen starter med kaffe og kage, som lejrchefen byder på.

Hele dagen er der mulighed for at lege og udfordre sig selv og børnene med forskellige aktiviteter rundt på pladsen. Det er muligt at deltage i gokart ræs, en løbetur i området og en gåtur rundt om pladsen

sammen med naturvejleder Klaus David Jensen, som er kendt fra programmet ”Outdoor Nu”.

Der vil blive tændt op i bålet og tilberedt bålmad, som alle er velkomne til at smage på.

- Vi vil gerne vise børn og deres familier naturens mange muligheder. Kom og leg i og med naturen, det er ikke så svært. Vi glæder os til dagen og håber, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at få fælles oplevelser i naturen, siger Inge Vestergaard, lejrchef på Blokhus Klit Camping, og Michelle H. Christensen, projektleder på Blokhus Outdoor, der begge deltager i arrangementet på Naturens Dag.

Arrangementet er en del af ”Naturens Dag”, hvor naturen holder åbent hus med oplevelser søndag den 8. september.

Her inviterer Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening sammen med en lang række af foreninger, kommuner, naturvejledere, institutioner mv. til naturarrangementer over hele landet. Temaet for i år er ”Mærk Naturen”, og med dette tema sættes der fokus på de mange sanselige oplevelser, som naturen byder på.

Annonceret indhold

Nyeste