Salgsassistent Helle Johansen (tv), journalist Anne Helene Kahr Thomsen og mediakonsulent, Stig Leth glæder sig til at flytte i nye lokaler.  sFoto: Signe Segel
Livet her

NORDJYSKE Medier flytter - nogle få meter

Fra fredag er adressen Aabybro Centret 13 1. sal

28. september 2017 kl. 08:39

Aabybro: Der kan være mange gode grunde til at flytte - plads for meget eller for lidt - kan være en af dem.

Og netop for meget plads er grunden til, at NORDJYSKE Medier flytter på fredag.

Heldigvis ikke særligt langt, men blot lidt længere ind i centret til adressen Aabybro Centret 13 1. sal. Det er helt præcist lige over Matas og Tøjeksperten.

- Vi har længe haft lidt for mange kvadratmeter i forhold til, hvor mange vi er, og derfor har vi valgt at flytte til noget mindre, fortæller Lars Slinger, salgschef hos NORDJYSKE Medier.

- Nu får vi et lokale, der passer lidt bedre til vores behov, siger han.

Hverken kunder, annoncører eller kilder kommer til at mærke den store forskel, forsikrer salgschefen.

- Det har været meget vigtigt for både vores salgsafdeling og redaktionen, at vi fortsat er at finde i Aabybro, siger han.

Det vil selvfølgelig også forsat være muligt at hente ugeaviser. De vil fremadrettet være at finde i en stander ved indgangsdøren.

- Så bortset fra, at vores kunder og andre, der kommer i huset skal vende sig til at gå lidt længere ind i Aabybro Centret, så er vi som folk kender os: Lige midt i lokalsamfundet - og med den velkendte bemanding, siger Lars Slinger.

Annonceret indhold

Nyeste