23 nye sommerhusgrunde er sat til salg i Saltum. Foto: Mæglerhuset Aabybro
Livet her

Nye sommerhusegrunde til salg ved Saltum Strand

24. august 2021 kl. 13:33

Mæglerhuset i Aabybro har fået 23 nye sommerhusgrunde til salg ved Saltum Strand.

Det oplyser ejendomsmæglerfirmaet, der betegner det som en oplagt muligt for folk, der vil bygge et nyt sommerhus ved Vestkysten.

- Grundsalget er allerede startet på den nye udstykning ved Saltum Strand. Her udbydes 23 attraktive fritidsgrunde med mulighed for at opføre et sommerhus efter dine ønsker. Grundene ligger i naturskønne omgivelser i et skønt sommerhusområde, skriver de i en pressemeddelelse.

Sommerhusgrundene udgør alle ca. 1200 kvadratmeter og koster 600.000 kroner.

- Her er der en unik mulighed for at opføre et nyt sommerhus i et allerede veletableret område, der på samme tid ligger med få minutters gang til stranden, mener Søren Agesen, der er butikschef i Mæglerhuset Aabybro.

Grundene ligger tæt på Saltum by og i gåafstand til Saltum Strand. Herfra er der også kun en kort køretur til Fårup Sommerland samt Blokhus Torv.

Man må højst bygge 180 kvadratmeter beboelse på grundene plus 50 kvadratmeter sekundær bebyggelse.

Annonceret indhold

Nyeste