Foto: Fårup Sommerland
Livet her

Nyt løb i Fårup Sommerland

20. juni 2021 kl. 14:00

Til efteråret ser et nyt motionsløb dagens lys i Nordjylland, når Fårup Sommerland i samarbejde med DGI, CoolUnite og TV2 Nord præsenterer et 24-timers stafetløb i forlystelsesparken.

Her har familier og motionsglade sjæle mulighed for at løbe i den gode sags tjeneste sammen med ultraløber Stine Rex.

Det oplyser Fårup Sommerland i en pressemeddelelse.

Det ny løb hedder ”Fårup Stafetten – REX 24H” og er et 24-timers stafetløb, som finder sted over 24 timer fra 1. oktober til 2. oktober 2021.

Her vil op mod 5.000 motionsløbere have mulighed for at løbe side om side med ultraløberen Stine Rex i enten 3, 6, 12 eller 24 timer på en 2-kilometers rute rundt i parken.

- Vi er glade for at præsentere Nordjyllands helt nye motionsløb, som er opstået i samarbejde med en række stærke nordjyske aktører. Formålet er at skabe en sjov dag for familier og motionsglade sjæle og samtidig være med til at støtte et godt formål, da al overskuddet går til udsatte familier. Det er ambitionen, at Fårup-stafetten skal være en tilbagevendende begivenhed, hvor nordjyder hvert år kan samles om en god oplevelse, oplyser det fra Niels Jørgen Jensen, direktør i Fårup Sommerland.

Forlystelsesparken er hovedarrangør af Fårup-stafetten, mens DGI håndterer det praktiske setup med blandt andet tidtagning. Velgørenhedsfonden CoolUnite, som iværksætter Jacob Risgaard står bag, står for at fordele de indsamlede midler til udsatte familier, der således kan få store oplevelser i Fårup Sommerland gennem donation af billetter og sæsonkor

Stine Rex løb for første gang blandt forlystelserne i Fårup Sommerland i foråret sidste år, hvor andre løbere fra nær og fjern hjalp Stine Rex i mål med intet mindre end 384 kilometer på blot 48 timer.

Annonceret indhold

Nyeste