Så er der strikkeoplæsning. Foto: Jammerbugt bibliotekerne
Livet her

Så er der strikke- oplæsning på biblioteket

01. september 2018 kl. 09:23

Elsker du bare at strikke, eller er du lige begyndt? Så kom ned på biblioteket og vær med til en hyggelig gang strikkeoplæsning.

Til strikkeoplæsning vil der være en person, der læser højt, mens man i fred og ro sidder og strikker. Emnerne vil være forskellige fra små noveller til uddrag af forskellige romaner, både gamle og aktuelle.

Det eneste du skal medbringe er dit strikketøj, så har vi kaffen samt hyggeligt samvær klar.

Man kan deltage i arrangementet på bibliotekerne i Aabybro, Fjerritslev og Pandrup.

På Aabybro Bibliotek er det onsdag 12. september, 10. oktober og 14. november.

Og på Pandrup Bibliotek er det torsdag 27. september, 31. oktober og 29. november.

Tidspunkter på Fjerritslev Bibliotek er onsdag 26. september, 24. oktober og 28. november.

Det er gratis at deltage i arrangementet.

Annonceret indhold

Nyeste