Svend Åge Friis byder velkommen til en ny sæson.Foto: Kasper Mølbæk
Livet her

Sæsonåbning i bridgeklub

10. september 2017 kl. 09:59

Fjerritslev Bridgeklub tog forleden hul på vintersæsonen.

Efter en sommer, hvor medlemmerne har haft mulighed for at tilmelde sig til spil for en aften ad gangen, begyndte "den rigtige" bridgeturnering i tirsdags.

Kasserer Svend Åge Friis kunne berette om, at der var kommet 15 procent flere indtægter fra kaffekassen til sommerbridge - måske mest fordi det flotte sommervejr ikke holdt mange af medlemmerne hjemme på terrassen tirsdage aftner.

Ellers kunne kassereren byde velkommen til 92 spillere, hvilket er fire færre end sidste sæson. Efter julepausen regner klubben dog med, at deres egne bridgeskole kan levere fire nye medlemmer. Bridgeskolen ledes af Peter Mortensen og interesserede kan henvende sig via klubbens hjemmeside.

Endelig lød der en særlig velkomst til to nye medlemmer i klubben: Inger Troldahl og Elisabeth Valby.

Annonceret indhold

Nyeste