Livet her

Seniorfilmklub blænder op for ny sæson

29. september 2017 kl. 08:52

Fjerritslev Kinos Venner arrangerer igen i år seniorfilmklub med et hyggeligt tilbud til pensionister. I alt seks film vises hen over vinteren, første gang torsdag 12. oktober, og der er både forestilling formiddag og eftermiddag. Der er endda kaffe og småkager med i tilbuddet.

De seks film er "Mr. Holmes", "Lion", "Monsieur Chocolat", "Virgin Mountain", "Jeg, Daniel Blake" og "La La Land", og de vises den anden torsdag i måneden frem til foråret.

For at blive medlem skal man henvende sig i Kino i forsalgstiden om aftenen, i Klim Sparekasse, i Vendsyssel Sparekasse i Fjerritslev eller Brovst, eller på biblioteket i Frøstrup Gl. Kro.

Annonceret indhold

Nyeste