Kjeld Grarup gæster baptistkirken i Brovst for at fortælle. Arkivfoto: Hans Ravn
Livet her

Seniortræf byder på spændende foredrag

04. oktober 2017 kl. 08:35

Torsdag 12. oktober får Seniortræf i Brovst Baptistkirke besøg af det pensionerede præstepar Kjeld og Mary Kay Grarup. De var i deres yngre år ansat både i Afrika og USA. I Danmark blev det til flere års præstetjeneste. Først i Nørresundby og sidst mange år i Hjørring Baptistmenighed, inden de lod sig pensionere.

Kjeld og Mary Kay Grarup holder meget af gode gamle sange og salmer. De fortæller levende og engageret om både forfattere, tekster og melodier. De vil også lade nyere tekster kaste et varmt lys ind over livets vej. Derfor har de kaldt deres sang- og musikeftermiddag for ’Toner og ord om livet’. Kjeld spiller trækbasun og Mary Kay flygel.

Seniortræf inviterer til en spændende eftermiddag med rig lejlighed til at synge med på gamle umistelige strofer og med mulighed for at lære nye at kende. Arrangementet starter klokken 14.

Alle er velkomne til Seniortræfs arrangementer, der holdes i Brovst Baptistkirke.

Annonceret indhold

Nyeste