Livet her

Sensommerfest i Grøftekanten

15. september 2017 kl. 07:47

Godt 100 børn, søskende, forældre, bedsteforældre og personale var for nylig samlet til sensommerfest i Grøftekantens Børnehave og Vuggestue i Fjerritslev.

De mødtes omkring et stort tag-selv-bord med retter og desserter, som de mange familier selv havde medbragt.

På grund af vejret foregik festen inden døre, så der var trængsel, men lutter glade smil i børnehavens mange lokaler.

I forbindelse med festen blev der også afholdt valg til forældrebestyrelsen.

Her blev Frans Larsen valgt som repræsentant for forældrene i vuggestuen og Rikke Buhl blev valgt som suppleant for forældrene i både børnehaven og vuggestuen.

Annonceret indhold

Nyeste