Skumringstime Foto: Jammerbugt bibliotekerne
Livet her

Skumringstimen betyder højtlæsning for voksne på Brovst Bibliotek

31. oktober 2017 kl. 08:59

Mød op til en hyggelig aften på Brovst Bibliotek

Når det er mørkest i Danmark lande, bliver der tændt lys og læst bøger.

Nordisk Biblioteksuge er et projekt under Foreningerne Norden, der arbejder med at udbrede nordisk læsning, litteratur og uddannelse i Norden.

Mandag 13. november begynder Nordisk Biblioteksuge for 21. gang, og det betyder, at der tages hul på en uge med højtlæsning, nordisk fortællekultur og litteratur på Brovst Bibliotek om aftenen.

Om mandagen er det den store højtlæsningsdag. Det bliver muligvis en uofficiel verdensrekord, når man mere end 2000 steder læser højt af årets udvalgte tekster på forskellige sprog. I 2017 inviteres tilhørerne desuden med på øhop i den nordiske litteratur med temaet "øer i Norden."

Årets udvalgte roman er Is. Den er skrevet af Ulla-Lena Lundberg. Hun har været nomineret til Nordisk råds litteraturpris fem gange, og i 2012 modtog hun Finlandia-prisen for romanen Is. Romanen fortæller historien om en ung præstefamilie, der flytter ud til Ålandsøerne. Livet på øen er tilsyneladende harmonisk, men under overfladen lurer der dystre undertoner.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig, oplyser biblioteket.

Annonceret indhold

Nyeste