Biblioteket flytter mennesker Foto: Jammerbugt bibliotekerne
Livet her

Smartphone på en ny måde

01. juni 2017 kl. 08:19

Lær at bruge din smartphone på en ny måde - og få motion samtidig.

Det tilbud kommer fra Jammerbugt Bibliotekerne, som inviterer alle i kommunen på gåtur i Hundeskoven i Blokhus Klitplantage 13. juni.

Man mødes kl. 09 på parkeringspladsen ind til Hundeskoven, der ligger til højre side, når man kører ud fra Hune på Aalborgvejen.

Her finder man smartphonen frem og tænder for appen Endomondo, appen bruger man til at se, hvor langt man har gået. Hvis man ikke ønsker at bruge Endomondo er man stadig velkommen til at tage med og bare få frisk luft.

Efter gåturen på 1,7 km, laver man en opsamling og ser hvor mange skridt der tilsammen er blevet gået. Desuden vil der være kaffe, vand og småkager.

6.-7. juni kan man komme ind på Pandrup Bibliotek i den betjente tid og få hjælp til at installere Endomondo på sin telefon og derefter få en kort introduktion til, hvordan det fungerer. Man skal bare have sin mailadresse, en facebookprofil eller en googlekonto med.

Man kan tilmelde sig på biblioteket eller på jammerbugtbibliotekerne.dk.

Det er gratis at deltage.

Hunde er velkomne på turen, men man har selv ansvar for at samle efterladenskaber op.

Annonceret indhold

Nyeste