Livet her

Spejdere fejrede 70 år

I weekenden var der fest hos KFUM Spejderne Skovsgård

06. september 2017 kl. 09:48

Lørdag 2. september blev der i Aarup Hede holdt 70 års jubilæum og, mange af Skovsgårdgruppens cirka45 medlemmer var mødt op for at fejre dagen. Derudover havde mange gæster taget turen ud i den dejlige natur for at være med til at fejre dagen sammen med spejderne.

Gruppeleder - og borgmester - Mogens Gade bød velkommen, og fortalte lidt om Skovsgård spejdernes historie gennem de første 70 år, 70 år hvoraf han selv havde været med i 45 år.

Han fortsatte med at berette om spejdernes kristne og medmenneskelige grundholdning, som afspejler alt hvad spejderne beskæftiger sig med. Fremhævet blev også sommerlejren i Sønderborg, hvor der deltog flere tusinde spejdere, stor ros for oprydningen, da spejderne havde forladt pladsen, kunne ingen se at de havde været der.

Der blev også rettet en stor tak til alle de frivillige, som gjorde det muligt at have dette skønne samlingssted Aarup Hede.

Efter velkomsten sang gruppelederen for på spejdersangen "Bakke op Bakke ned", herefter blev der budt på kaffe og rundstykker, som blev nydt i det skønne sensommervejr, som var bestilt til dagen.

Annonceret indhold

Nyeste