Jetsmark IF og Jammerbugt FC håber på at samle ind til et nyt stadionur gennem støttebilletterne. Arkivfoto: Lars Pauli
Livet her

Støttebilletter skal sikre nyt stadionur

24. februar 2021 kl. 08:00
Opdateret kl. 22:48

Lørdag tager Jammerbugt FC for alvor hul på kalenderåret, når de skal møde Næsby i 2. division. Det bliver uden tilskuere som til alt andet elitesport i Danmark. Men der sælges alligevel billetter til opgøret.

Gennem Event Jammerbugt har Jetsmark IF og Jammerbugt FC nemlig udbudt støttebilletter til 25 kroner stykket. Omsætningen fra de 1000 billetter går ubeskåret til et nyt stadionur på Sparekassen Vendsyssel Arena.

Kampen mod Næsby spilles lørdag klokken 13. Billetterne giver dog ikke adgang til opgøret.

Annonceret indhold

Nyeste