Skaterparken i Biersted er placeret ved stadion. Arkivfoto: Flemming Dahl Jensen
Livet her

Street-område i Biersted

06. oktober 2017 kl. 08:23

Biersted Idrætsforening vil gerne videreudvikle området ved den nye skaterpark, som er anlagt ved det lokale stadion på Idrætsvej.

Foreningen mener, at der mangler opholdområder ved skaterbanerne samt lys på skaterparken, så den også kan bruges om aftenen.

Idrætsforeningen er klar til at lægge 140 kvadratmeter fliser og bygge en afskærmning til en affaldscontainer. Desuden er det planen, at der skal opstilles bænke og moduler i beton, og der skal en timer på lyset.

Det vi koste i alt 100.000 kroner, og derfor har Biersted IF søgt om at få 75.000 kroner fra landdistriktsmidlerne. Men Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget har kun 200.000 kroner til rådighed til 17 ansøgninger, og ønsket fra Biersted bevilliges 25.000 kroner.

I forvejen har Biersted IF tilsagn om 10.000 kroner fra Vennekredse og 5.000 kroner fra "De lokale 10.000 midler", ligesom foreningen selv kommer med 10.000 kroner.-tin

Annonceret indhold

Nyeste