MGP-festen var igen i år en stor succes i Fjerritslev SFO.
Livet her

Succesfuld MGP-fest i Fjerritslev

29. april 2024 kl. 11:01

FJERRITSLEV: Den sjette MGP-fest blev afholdt med et stort brag i Fjerritslev SFO.

Børnene havde været forventningsfulde og kunne næsten ikke vente på at komme i gang. Alle havde øvet sig flittigt både på deres sange og dansetrin.

Det er blevet en tradition at afholde MGP i Fjerritslev SFO i samarbejde med Marie, musiklæreren på skolen. Fjerritslev Showband startede og afsluttede festen.

Der blev budt velkommen til forældre, bedsteforældre og søskende, og sidst men ikke mindst de skønne, musikglade, dygtige, flittige og modige deltagere.

Sang og musik er en vidunderlig formidler af følelser, traditioner og kommunikation, som skaber et unikt fællesskab. De dejlige og dygtige deltagere gjorde en kæmpe stor indsats for at skabe en dejlig eftermiddag med en masse god musik og underholdning.

Alle deltagere fik en præmie, som var sponsoreret af den lokale NORMAL butik i Fjerritslev.

Annonceret indhold

Nyeste