Aabybro bliver den første by i Jammerbugt Kommune med en thansen-butik. Arkivfoto.
Livet her

Thansen åbner ny butik i Aabybro

I Jammerbugt Kommune får man til efteråret sin første thansen-butik. Den åbner efter planen til september i Aabybro

25. februar 2021 kl. 12:57

AABYBRO: Thansen har vokseværk i disse år, og en del af udvidelsen består blandt andet i en opførelse af en ny butik i Aabybro i Jammerbugt Kommune.

Tilførelsen af en ny thansen-butik glæder borgmester Mogens Christen Gade (V).

- Aabybro er jo inde i en fantastisk udvikling, og det kendetegner sig ved, at vi sælger en masse byggegrunde. Jeg tror på, at det gavner Jammerbugt Kommune generelt, at Aabybro vækster, siger han.

Butikken opføres som en del af et større projekt på et 10.000 kvadratmeter stort område ved VUC Aabybro. Ansvarlig for projektet er Tom Jakobsen A/S.

Planerne med området ved VUC Aabybro er også omfattende for entreprenørvirksomheden, der forventer, at thansen-butikken kommer til at optage cirka en fjerdedel af det samlede område - 1000 kvadratmeter til selve butikken og cirka 1500 kvadratmeter til parkeringspladser.

Dette bliver samtidig den første thansen-butik i Jammerbugt Kommune . De nærmeste butikker har til huse i Nørresundby, Aalborg, Brønderslev og Thisted.

- Det betyder meget for borgerne i Jammerbugt Kommune samt handelslivet i Aabybro, at vi får disse kæder, siger Mogens Christen Gade.

Thansen består på nuværende tidspunkt af 83 butikker i Danmark og 31 i Norge.

Annonceret indhold

Nyeste