Tømmergaard i Fjerritslev byder igen på en rigtig hyggelig aften for områdets kvinder og piger, der blandt andet byder på goodiebags. Privatfoto
Livet her

Tømmergården gentager populært event for kvinder

31. oktober 2017 kl. 13:04

Tømmergaarden Fjerritslev er igen klar til at forkæle områdets kvinder med en særlig pigeaften, som løber af stablen torsdag den 16. november.

Byggecentre er ofte et mandsdomineret område, men torsdag 16. november er det kvinderne, der rykker ind hos Tømmergaarden Fjerritslev. Denne aften er byggecentret nemlig vært for en pigeaften, hvor områdets kvinder kan se frem til at blive oplyst, forkælet og underholdt.

Udstillere fra det lokale handelsliv, LA Smykker & Design, Matas, Butikken by Gitte J og Rene’s Vin & Grønttorv, viser spændende produkter frem og har gode tilbud med.

Derudover kan kvinderne glæde sig til at møde nogle af Tømmergaardens leverandører, som bl.a. giver tips til belysning samt tips til behandling og vedligehold af trægulve og træbordplader.

Der er goodiebags til alle deltagere og desuden lodtrækning om gevinster på indgangsbilletterne.

Tømmergaarden Fjerritslev har med stor succes tidligere været vært for disse pigeaftener, hvor inspiration, demonstrationer hygge og godt humør er i højsædet.

- Billetterne plejer hurtigt at blive udsolgt, og efterfølgende har vi fået flot respons fra gæsterne, så vi glæder os meget til igen at hygge om pigerne, fortæller byggecenterchef Kirsten Nøhr.

Billetterne til arrangementet sælges hos Tømmergaarden Fjerritslev.

Annonceret indhold

Nyeste