Livet her

Uafgjort mellem Brovst og Fjerritslev Skole

01. februar 2019 kl. 11:30

Hvert år i januar er der volleyballstævne for udskolingseleverne på Brovst og Fjerritslev Skole. Det er 10. klasse, med mange tidligere elever fra de to skoler, der arrangerer stævnet, der foregår i både Brovst og Fjerritslev. Eleverne har ansvaret både for planlægning og gennemførelse samt styring af point i kampene og holdenes placeringer, så der er nok til at give 10 klasse eleverne sved på panden, selv om de ikke deltager i det idrætslige. Flere af nuværende 10. klasse eleverne har selv deltaget i stævnet, og havde derfor egne erfaringer for hvad der gør et stævne godt, og hvad der skal undgås, når der planlægges i alt 128 kampe.

Idrætscenter Jammerbugt lagde baner til kampene i 7.-8. årgang, og her blev det ”Afdeling A” fra Brovst Skole der vandt efter de 72 grundspilskampe og 15 placeringskampe. Så hvis ikke Brovst Skole skulle stikke af med titlen som bedste volleyball skole omkring Tingskoven, skulle der en Fjerritslev sejr til i Brovst Sport & Kultur center, hvor 9. klasserne dystede mod hinanden. Det var man sikker på at opnå allerede inden finale blev spillet, idet to hold fra 9. PM fra Fjerritslev Skole havde kvalificeret sig til denne. Det ene hold havde endda vundet deres semifinale over et tredje hold fra 9. PM, der må siges at være ret seje til Volleyball da det også var et hold fra denne klasse der vandt sidste års stævne for 7-8. klasse. Men med en sejr til hver skole, er der lagt op til yderliggere kamp om håneretten når skolerne håndboldturnering kommer senere i foråret.

Annonceret indhold

Nyeste