Jens Rafn Andersen (UP) har snart holdt sin sidste politiske tale. ?Arkivfoto: Bo Lehm
Livet her

Udvalgsformand stopper i politik

04. oktober 2017 kl. 08:36

- Jeg synes, at går man ind i noget, skal man gøre det 100 procent. Jeg har ambitioner både jobmæssigt og politisk, og jeg kan ikke gå ind i begge dele. Det har jeg simpelthen ikke tid til.

Ordene kommer fra Jens Rafn Andersen fra Borgerlisten i Jammerbugt. Han er lige nu formand i social- og sundhedsudvalget og medlem af teknik- og miljøudvalget, men fra næste valgperiode er det slut.

Han fortæller, at det er et vemodigt farvel, da han godt kunne lide det politiske hverv i kommunen.

- Det er et enormt spændende og vigtigt arbejde. Det er faktisk også givende, selvom man bruger meget energi på det, siger han og fortæller, at han i snit har brugt 25 timer om ugen på politik.

Jens Andersen har blot siddet i kommunalbestyrelsen siden nytår. Den gang trådte Ejler Winkel tilbage af helbredsmæssige årsager, og Jens Andersen gik ind og overtog alle hans poster.

Af konkrete sager, han har haft indflydelse på, nævner han især sagen om råstofplanen fra marts i år. Gøttrup Sø stod egentlig til at blive udnævnt til et såkaldt graveområde, hvorfra der skulle udvindes grus, men den blev i 11. time i stedet kategoriseret som et interesseområde - kommunen stak altså "en kæp i hjulet" på regionens planer om at udvinde grus fra søen. Jens Andersen siger, at det var Borgerlisten, der startede modstanden.

Annonceret indhold

Nyeste