Livet her

Udviklingsmøder i Biersted, Nørhalne, Gjøl, Birkelse og Aabybro

03. september 2017 kl. 10:54

Trekronerskolen og de lokale dagtilbud skal bevares og udvikles, og der skal skaffes tidssvarende lejeboliger til både unge og ældre i området.

Det var bare et par af de punkter, som borgerne i Trekroner satte på listen over visioner for de kommende år, da der onsdag aften var borgermøde i landsbycentret.

Det var politikerne i kommunens kultur-, fritids- og landdistriktsudvalg, der havde inviteret til møde for at høre de lokales gode ideer til, hvordan netop deres område kan udvikle sig, så det også i fremtiden er attraktivt at bo i Trekroner-området.

I september følger Biersted trop 6. september. Det foregår på Biersted Skole fra 19.00-21.00, Gjøl Skole er rammen om mødet 7. september fra 19.00-21.30 og 14. september foregår mødet i Nørhalne - på Nørhalne Skole fra 19.00-21.00. Birkelse har møde i Hjorts Hus 25. september fra 19.00-21.30 og endelig i Aabybro 5. oktober fra 19.00-21.30. Her er mødestedet DGI Huset.

Annonceret indhold

Nyeste