Cheftræner Jakob Rathleff Nielsen og holdleder Ulrik Bjelke Knudsen er begge et par velkendte ansigter.
Livet her

Velkendte ansigter skal træne FIF's U19-herrer

01. august 2023 kl. 12:01

Trænerteamet for FIF U19 Herre i sæsonen 23/24 er nu på plads.

Det bliver cheftræner Jakob Rathleff Nielsen og holdleder Ulrik Bjelke Knudsen. Begge er et par velkendte ansigter med masser af førsteholdskampe i FIF Håndbold.

- I FIF håndbold er vi stolte over, at vi i den kommende sæson kan præsentere et hold i U19 Herre - og vi glæder os samtidig over, at det er lykkes os, at samle et stærkt trænerteam, som vi mener har forudsætningerne for at få skabt et godt sammenhold og udvikle spillerne, siger ungdomsformand Kristian Fjordbak.

På spørgsmålet om forventningerne til den kommende sæson, siger Jakob Rathleff Nielsen. 

- Jeg glæder mig til den forestående sæson, hvor vores ambition er at få skabt et rigtig godt sammenhold samtidig med, at vi “går til stålet” og udvikler holdet som helhed. 

- Vi har blandt andet “sat barren højt” og tilmeldt os kvalspillet til U19 Herre 2. Division, så vi har noget at gå efter”.

U19-herrer indleder sæsonen med træning tirsdag d. 8. august kl. 19.30.

- Vi håber selvfølgelig på at se såvel “gamle”, som nye spillere til træning, tilføjer Jakob. 

Annonceret indhold

Nyeste