Livet her

Wroum: Fede biler i Blokhus

01. juni 2022 kl. 11:22

Søndag 29. maj pyntede klassiske køretøjer igen på bybilledet i Blokhus. Denne søndag blev Blokhus nemlig indtaget af 50 veteran- og specialbiler fra 1987 og tidligere, da Erhvervsforeningen Destination Blokhus inviterede til Blokhus & Bilerne på Blokhus Torv. Arrangementet startede med paradekørsel fra Copham ved Pandrup kl. 12.45, hvor de ældste biler dannede fortrop i den lange kortege mod Torvet. Veteran- og specialbilerne ankom til Blokhus Torv kl. 13.00, hvor publikum fik mulighed for at beundre de mange smukke biler helt tæt på. På Torvet blev de klassiske biler udstillet frem til kl. 15.00, hvor publikum kunne stemme på deres favoritbiler i 2 kategorier. Blandt de mange, der afgav deres stemme, blev der også trukket lod om flotte publikumspræmier.

- Blokhus&Bilerne var fyldt med dejligt solskin, muntert publikum og nypudsede motorhjelme. Vi fik besøg af alt fra en Coca Cola Bobbel til et klassisk Rugbrød, og vi glæder os til at gentage successen næste år, skriver Kate Mackay, eventkoordinator Erhvervsforeningen Destination Blokhus, i en pressemeddelelse.

Annonceret indhold

Nyeste