- Vi har masser af gode vine - og kunderne er velkommen til at smage nogle af dem, fortæller den nye Spar-købmand i Brovst Martin Pedersen.
Mad & Drikke

Martin byder på vinsmagning i butikken

26. marts 2024 kl. 14:02

Den nye Spar-købmand i Brovst, Martin Pedersen, satser jernhårdt på vin-markedet. Derfor har han lavet en lille smagestand i vinafdelingen, hvor kunderne hver weekend kan betjene sig selv og smage et godt glas vin fra sortimentet – sammen med en chips eller to.

- Vi har masser af god vin i butikken – og nu kan kunderne så teste et par udvalgte vine hver weekend. Jeg håber, at det kan inspirere flere til at sætte god vin på bordet i weekenden, siger Martin Pedersen.

Vinaften på Bratskov

- Men vi stopper ikke her. Den 4. april inviterer til vinsmagning på Bratskov om aftenen.

- Arrangementet gennemføres i samarbejde med vores leverandør Gobi Vin. Vi får besøg af firmaets sommerlier Bente Kalmeyer, der vil præsentere otte udvalgte vine. Blandt andet den fremragende Kia Ora Sauvignon Blanc fra Malborough i New Zealand og Michelangelo da Caravaggio, som har fået maksimumpoint af den italienske vinguru Luca Maroni.

- De gode vine bliver ledsaget af en tapas-anretning – og masser af god vinsnak. For Bente Kalmeyer er en virkelig kapacitet, som er en dygtig formidler og kan fortælle jordnært om vinene. Så det er et arrangement for alle, siger Martin Pedersen.

Billetter til vinaften på Bratskov koster 175 kroner inklusive tapas-anretning og kan købes hos Spar i Brovst.

Annonceret indhold

Nyeste