25 års jubilæum i verdens bedste job

- Hvorfor fotograferer du Charlotte?, vil en 1. klasse-elev vide, da hele klassen kommer ind, mens jeg tager billeder af deres klasselærer.

Charlotte Dee Olsen svarer smilende børnene.

Hun kan fredag eftermiddag se tilbage på 25 år som indskolingslærer i Jammerbugt Kommune. De første 22 år på Trekronerskolen og de seneste tre på Aabybro Skole. Selv bor Charlotte Dee Olsen i Tranum med sin mand og deres 16-årige datter.

Hun fortæller, at det sjoveste ved jobbet som lærer uden tvivl er alle de finurlige ting, børnene siger.

- Når man er sammen med mennesker, så sker der jo noget. Og de her børn de er så impulsive. De er meget ærlige og direkte. Og på et tidspunkt så lige pludselig faldt en snak på, hvis vi skulle stoppe tiden, hvornår skulle vi så stoppe den? Og det hopper jeg med på og siger, det var da sjovt at finde ud af. Hvornår ville du stoppe den? Pigerne, de søde og fine piger, de siger jo, vi stopper den, når vi har uddannelse og børn. Men der var så også et par drenge. Den ene han ville så stoppe den, når han blev bedstefar, fordi de der børnebørn, de måtte godt nok være skønne at have med at gøre. Den anden han ville stoppe den, når han fik hår under armene, for så blev det ikke sejere end det. Dét måtte være den vildeste tid, ler Charlotte Dee Olsen.

Det er også sket, at børnene er kommet til at kalde hende ”mor.” Men det er ikke det eneste, der spontant er fløjet ud af munden på en af hendes elever.

- Så ville skæbnen jo, at der var en - og det har jeg aldrig prøvet før - han ville simpelthen giftes med mig. Så han sagde: ”Jeg skal giftes med Charlotte, når jeg bliver voksen.” Så var det, jeg tænkte, du bliver klogere, min ven, når den tid kommer, for så var jeg jo ved at være en halvgammel dame. Det var jo nok ikke så sjovt, fortæller hun med et stort smil.

Aldrig kedeligt

25 års jubilaren fortæller med begejstring om, hvad hendes drivkraft har været gennem årene som lærer:

- Der er mange ting. Og den ene er selvfølgelig, at jeg føler hver eneste dag, jeg er privilegeret ved at have verdens bedste job. Og det er fordi, der ikke er to dage, der er ens. Børn, de er jo som børn er, og de er glade. Og det smitter også, og så er jeg jo også glad. Jeg er også glad, når jeg kommer. Det er ikke det. Jeg har verdens bedste job, føler jeg, når jeg står op om morgenen. Og så synes jeg aldrig, man keder sig. Vi skal være omstillingsparate. Der sker noget. Jeg har også tit spurgt mig selv: Laver jeg det samme, som jeg gjorde for 25 år siden? Det gør jeg jo slet, slet ikke. Så vi er også et fag, der er i udvikling hele tiden. Det er jo ikke ens med for 25 år siden. Det har jeg også fundet ud af undervejs. Jeg er medskaber til at skabe den gode skole, som vi kan være stolte af. Og som samfundet herude - nu Aabybro i dag - er stolt af. Og det er samlingspunktet. Det betyder meget. Det kan jeg godt mærke, det er drivkraften. At vi er stolte af den her skole, som vi har. Og at vi vil gøre alt for den skole. Sådan skal det være. Og det var det også i Trekroner.

Forskellen på dengang, hun begyndte i lærerjobbet og nu, er blandt andet, at såvel børn som forældre og lærere har mere travlt.

- Det skal gå stærkt. Vi skal lære dem en masse, og tiden slår aldrig til. Og vi har ikke nok forberedelse, hvis du vil spørge om det. Det har vi jo aldrig. Det var det fra gamle dage, vi havde mere tid til bare at lege tingene lidt mere ind. Have emner, tage på ture. I dag føler vi os målt. Vi skal jo måles. Vi skal jo klare nationale test. Vi skal have dem til at lære at læse ret hurtigt. Men eleven kom jo også i fokus. Da jeg trådte ud fra seminariet, var differentiering det hotte. Og vi skulle have eleven i fokus. I dag synes jeg lidt, vi lærer tilbage til at finde, at vi også skal være en del af et fællesskab, selvom vi er i fokus. Så vi skal jo også en dag have et arbejde, hvor vi indgår i et fællesskab. Så det synes jeg også, vi er blevet lidt bedre til at træne nu her på de senere tider.

Hun er meget taknemmelig for den måde hun som nyuddannet blev taget imod på Trekronerskolen og også den velkomst, hun for to år siden fik på Aabybro Skole.

Vildt at have jubilæum

Mens vi taler, kommer nogle af Charlotte Dee Olsens jubilæumsgæster forbi. Jeg spørger hende, hvordan det er at have 25 års jubilæum.

- Vildt. Og jeg har sommerfugle i maven, det kan jeg godt sige dig. Der var en, der sagde til mig i dag, det er nok fordi, du er i fokus. Og så tænkte jeg, at jeg er jo egentlig i fokus hver dag. Men det er ikke det samme. Det er slet ikke det samme over for ens kollegaer og venner og bekendte. Jeg er da også på den anden side stolt af, at jeg stadigvæk er så glad for det, jeg laver efter 25 år, siger jubilaren med et stort smil og skynder sig videre for at slutte sig til gæsterne, så hun kan blive fejret.