Dulce i lyd og farver

Krøllerne danser, mens hænderne gestikulerer og tegner store cirkler i luften.

Men det er latteren, den rullende, glade og høje latter, der rammer en - og river med.

40-årige Dulce Santos fra Vust ved Fjerritslev er kort sagt svær at komme udenom også sådan en sommerdag, hvor hun tager imod i sin kunstbutik og galleri lige midt i Fjerritslev.

Og det samme er hendes livshistorie, for hvem skulle tro, at en storbypige fra en by, der aldrig sover, skulle falde til i Vust, hvor pulsen er en ganske anden?

Hun stammer fra Brasilien, hvor hun har boet i blandt andet São Paulo.

Men udelængslen gjorde, at hun besluttede sig for, at hun gerne ville på udveksling.

- Og så tænkte jeg jo Italien, England eller måske Australien, siger hun og griner:

- Jeg havde da egentlig ikke tænkt på Danmark, fortæller Dulce Santos, der kom til Løgstør, hvor hun blev aupair hos en dansk-brasiliansk familie.

Faktisk var det meningen, at hun efter halvandet år skulle tilbage til Brasilien, hvor hun er uddannet både lærer og socialrådgiver.

- Men hvad tror du så, der skete: Jeg mødte kærligheden, siger hun dramatisk, mens krøllerne flyver og latteren fylder rummet og hun fortæller om mødet med Sven Eigil, der var lærer på den sprogskole i Aars, hvor hun selv lærte dansk.

De var sammen i godt syv år, men er stadig en del af hinandens liv, fortæller hun.

Jeg er jo mig

Mødet med det danske samfund har langt hen ad vejen været positivt.

- Jeg er jo mig, og jeg snakker til folk. Det kan de fleste godt lide, men jeg har også et klart instinkt for, hvornår jeg på en eller anden måde bliver for meget, og så kan jeg sagtens finde ud af at trække mig lidt tilbage.

- Det er så vigtigt, at vi forstår og accepterer hinandens grænser.

Alvoren fylder de brune øjne.

- Jeg har højt til loftet, og jeg virker ubekymret og glad, men der er også ting, jeg ikke vil finde mig i. Jeg giver altid gerne et kram og et knus, men der er ingen, der skal klappe mig bagi og tro, at det da bare er okay, fordi min facon og min åbenhed da indbyder til det, siger hun.

Hun bliver tankefuld:

- Det er jo sjovt, at i Brasilien er jeg opvokset med, at man går på stranden i biiiiiittte små bikinier, siger hun og kniber øjnene sammen.

- Og det har jeg slet ikke noget problem med, men jeg kan godt blive utilpas, hvis en kvinde har drukket for meget og så pludselig lige skal smide tøjet.

- Men det er nok det der med at udstille sig selv. Det gør pigerne i bikini jo ikke. De har bare ikke særligt meget tøj på, siger hun og alvoren i stemmen blødes op af endnu et latterudbrud.

Bare mød op

Mødet med Danmark har været en øjenåbner, men hun indså også hurtigt, at hendes åbenhed var en fordel.

Dulce Santos fandt nemlig meget hurtigt ud af, at hvis hun ville integrere sig, så skulle hun netværke alt, hvad hun kunne.

- Så jeg begyndte at spille fodbold i Løgstør, og på den måde fik jeg hurtigt masser af danske venner, siger hun.

- Jeg opfordrer derfor også alle, der kommer hertil til at tage del i det fantastiske foreningsliv, Danmark har, siger hun.

Hun har nu en årrække boet i det lille samfund i Vust, hvor hun flyttede til med sin eksmand, og nu bor sammen med sin hollandske kæreste, Sander Weijde, som hun beskriver som lidt mere afdæmpet end hun selv er, hvilket hun ikke er i tvivl om også er en god ting.

- Han er så god til lige at få mig ned på jorden, når jeg har lidt for meget fart på.

- Trææææææk nu vejret, Dulce, siger han.

At det skulle være noget problem at bo i sådan en lille by, når man er en storby-pige?

Den karakteristiske latter fylder igen rummet.

- Nej da! Jeg bagte nogle fine kager til jul, og så ringede jeg da på hos alle naboerne og sagde godaw, siger hun.

- Hvad ellers!?

Hun skåner heller ikke eleverne på sprogcentret UCplus, hvor hun har undervist det meste af tiden.

- Jeg siger jo til dem, at hvis de vil i kontakt med danskerne, så må de gøre noget i stedet for at sidde og vente, siger hun.

- Hos mig slipper de ikke afsted med den der med, danskerne er så svære at komme ind på, siger hun.

- De må bare ud over rampen!

Det der med den danske grammatik er jo ikke let, og så må man tage kroppen til hjælp, når man skal vise, hvad de der præpositioner går ud på.

- Altså: jeg falder jo, og så griner kursisterne.

- Så banker de på den anden side af væggen og råber: Skru så ned, Dulce!

- Men det virker.

Et rundt hjørne

2020 er også året, hvor Dulce Santos runder et skarpt hjørne med cifrene 40.

Det med alder og runde fødselsdage er nu ikke noget, hun spilder mange kræfter på.

Eller rettere: Det gør hun.

- Fødselsdag betyder jo fest, siger hun fornøjet.

Øjnene glimter begejstret ved tanken om mad, vin og vennerne samlet.

- Og hjemme hos mig slutter festen først klokken syv - om morgenen!

- Sådan er det!