Mennesker

Malou Skeel blev ny kartoffel- ambassadør

17. oktober 2018 kl. 18:40

AABYBRO: Det var en glad og beæret person, som blev udnævnt til den 11. kartoffelambassadør i rækken i Vildmoseporten. Malou Skeel fik æren med den flotte udnævnelse.

- Det er ikke sikkert, at jeg havde stået her i dag, hvis jeg var blevet spurgt for 10 år siden fortalte en meget oplagt Malou Skeel fra det opstillede podie. Jeg må indrømme, at jeg igennem længere stykke tid har lidt af stivelsesforskrækkelse. Min mand Jørgen er nemlig selv en kartoffelavler.

- Vi laver industrikartofler og ikke spisekartofler. Men som med alle andre kultagtige, unuancerede holdninger, så kommer man langt med information og oplysning. Jeg skal da også indrømme, at jeg i sidste ende overvandt angsten, primært på grund af min kæmpe kærlighed til pommes fritten.

- Titlen som Vildmosekartoffelambassadør betyder også, at der er meget at leve op til. Grethe Rolle, som jeg afløser, har igennem året lavet den lækreste mad og de lækreste retter af og med kartofler. Hun har også lavet en bog og bragt mange farverige billeder i medierne.

- Det er også vigtigt at fortælle, der er ingen fest uden kartoflen. Der er ingen glædelig jul uden kartoflen, ingen barbecure uden kartoffelsalaten og i enhver god ovn har der været flødekartofler, og så må vi ikke glemme, at den bedste grøntsag er og bliver den franske kartoffel.

- Mit job som ambassadør er at fortælle, at kartoflen fortjener at være i fokus, og kartoflen fortjener at blive fejret. Vi kan være stolte at den bedste og flotteste kartoffel netop er den kartoffel, som laves i den den dybe spagnumjord - nemlig vildmosekartoflen.

Annonceret indhold

Nyeste