Tage og Dorte vender ”hjem” til total isolation i Uganda

I MARTS 2020 trak Tage Budolfsen en streg i sandet.

Helt bogstavelig talt.

Med et stykke kridt i hånden gik han ud foran porten til sit hjem, en børnelandsby i Uganda, og tegnede en linje foran sig.

Ved siden af linjen skrev han: ”Stop. Corona-linje”.

Fra den dag af ville han som leder af Kids of Africas børnslandsby tage ansvar for, at alle 100 børn samt personale fremover holdt sig på indersiden af hegnet, indtil corona-pandemien havde lagt sig.

Og dér har de opholdt sig lige siden. Stort set uden undtagelser.

- I starten blev det meldt ud, at man skulle holde sig hjemme i fem uger. Men ligesom herhjemme i Danmark, blev vi klogere undervejs og fandt ud af, at det ville tage længere tid, siger Tage Budolfsen, der til trods for isolations-principperne kom til Danmark i sommers sammen med sin kone Dorte for at være med til sønnens bryllup.

Selvom lufthavnene allerede var lukket, var de heldige at komme med et fly, men siden har det været svært at komme tilbage.

Nu er det dog lykkedes at skaffe billetter tilbage til Uganda, hvor der venter dem en hverdag, der ser ud, som de forlod den.

Et liv i total isolation.

- Vi har været nødt til at isolere os selv på den her måde. Flere af børnene er i risikozonen. Nogle er HIV-smittet, mens andre har astmaproblemer eller en hjertefejl. Og i Uganda tager man ikke ”bare lige” en test, før man besøger nogen. For en test koster to månedslønninger, siger Tage Budolfsen, der har fungeret som leder af børnelandsbyen og landedirektør for Kids of Africas andre projekter i Uganda de seneste 14 år.

Derfor går Tage og Dorte Budolfsen også i ti dages karantæne i Uganda, før de genoptager kontakten til de mange hittebørn, tvangsfjerenede og forældreløse, der bor på de 35 tønder land udenfor hovedstanden Kampala.

- Vi er privilegerede, at vi har haft muligheden for at isolere landsbyen på den måde. I Uganda får størstedelen af befolkningen ikke hjælpepakker, og derfor har folk haft svært ved at holde sig isoleret, sådan som præsidenten ellers har opfordret til. Men vi haft mulighederne og økonomien til at isolere os, så det har vi gjort, siger Tage Budolfsen med henvisning til støtten fra børnelandsbyens bagland, Kids of Africa, med hovedsæde i Schweiz.

En lukket verden

Den helt lukkede verden i børnelandsbyen har vendt op og ned på den måde, både børn og personale har levet deres liv på de seneste mange måneder.

Flere af børnene gik på kostskoler langt fra deres hjem i børnelandsbyen, men på blot to dage blev landet lukket ned og børnene sendt hjem til deres store fælles familieliv i børnelandsbyen ud til Victoriasøen.

Men dårlig internetforbindelse og begrænsede elektroniske devices gjorde hurtigt langdistance-undervisningen kompliceret, og den ebbede stille og roligt ud.

I stedet har Tage og Dorte Budolfsen sammen med landsbyens øvrige personale forsøgt at skabe nogle nye, alternative rammer, der kan give en følelse af at have en hverdag.

- Vi har egentlig på mange måder indført det program, som børnene kender fra deres ferier. Blandt andet starter vi morgenen ud med en løbetur og derefter et par timer i markerne, som er med til at gøre os delvist selvforsynene, siger Dorte Buldolfsen.

Men ikke alt er, som havde børnene blot én lang juleferie.

De HIV-smittede børn har fået taget de nødvendige blodprøver ved at stikke armen uden gennem porten, og flere af de største børn har påtaget sig roller som reservemor eller lærer for de yngre børn, fordi blot omkring en fjerdedel af personalet har valgt at isolere sig i landsbyen sammen med børnene.

Samtidig er andre børn gået i gang med at reparere sko, fordi fodtøjet efterhånden er slidt op efter lang tid uden nye tøjforsyninger til landsbyen.

- Vi har levet i en meget lukket verden, men jeg synes egentlig, det er gået rigtig fint. Vi har jo trods alt været en stor flok til at tage os af hinanden, siger Tage Budolfsen, der har fået leveret nye madforsyninger til børnelandsbyen ved at få varerne bragt til porten, hvorefter de er blevet sprittet af, før de har fået lov til at komme ind bag murerne.

Masser af læring

Selvom de ændrede vilkår i børnelandsbyen kan lyde barske, er det Tage og Dorte Budolfsens klare overbevisning, at den ændrede situation også har ført rigtig meget godt med sig.

- Vi har forsøgt at få noget positivt ud af det i stedet for at se udfordringerne, og det synes jeg, vi er lykkedes med, siger Tage Budolfsen.

Der er hans kone enig i:

- Børnene har lært, at vi alle bliver nødt til at hjælpe hinanden, hvis tingene skal lykkes. En stor del af personalet har ikke været her, og derfor har børnene været nødt til at hjælpe mere til, siger Dorte Buldofsen.

Det har betydet, at nogle børn har lært at håndtere de store maskiner i marken, mens andre syer tøj, renser kloarker, klipper hæk og meget andet.

- Børnene oplever på en anden måde, at vi er sammen om det her. Vi er et hold. Og så lærer de en masse praktiske færdigheder, som de ikke plejer at beskæftige sig med, siger Tage Budolfsen.

Han ser dog også frem til, at børnene igen kan komme i skole udenfor hjemmet i stedet for at få ”hjemmeundervisning” i børnelandsbyen, som personalet har gjort, hvad de kan, for at stable på benene.

Og noget tyder på, at den tid måske snart nærmer sig.

Den ældste årgang har for nyligt fået lov til at komme tilbage på kostskolerne, så de kan færdiggøre deres skolegang.

Indenfor de kommende måneder håber Tage Budolfsen, at det også bliver de yngre elevers tur.

- Vi vil rigtig gerne sikre de her børn en god skolegang. De skal være en del af Ugandas fremtid og udvikling. Her er uddannelse et vigtigt parametre. Den her corona-tid har givet dem nogle andre vigtige redskaber, men det er vigtigt, de også får en god uddannelse, siger han.

Tage og Dorte Budolfsen rejste ”hjem” til Uganda 18. februar. De har dog allerede returbilletter tilbage til Danmark i maj, fordi de langsomt er ved at trække sig ud at det projekt, de i sin tid har været med til at stable på benene.

Om Tage og Dorte Budolfsen

Fra 1977 til midten af 1980’erne var parret gårdejere og mælkeproducenter i Han Herred.

I midten af 80’erne tog parret en beslutning om at rykke hele familien med fire børn fra Han Herred til Zimbabwe, hvor de var vejledere på et på et genbosætningsprojekt for jordløse, afrikanske bønder.

Efter hjemkomsten fra Zimbabwe blev den oprindelige gård byttet ud med en fritidsejendom ved Aabybro, hvor børnene fik nogle år i danske skoler, mens Dorte og Tage uddannede sig til henholdsvis lærer og antropolog.

Sidenhen gik turen til Tanzania og senest er det blevet til 14 år i Uganda, hvor Tage er landedirektør for Kids of Africa, mens Dorte tager sig af undervisning.

Tiden i Uganda nærmer sig - måske - en delvis udløbsdato. Parret er begge pensionerede og har planer om en pensionist-tilværelse i Danmark. Derfor har de en billet hjem til Danmark i foråret og forventer fremover at være mere løst tilknyttet projektet i Uganda. Der har de dog også sagt tidligere - uden at det blev til virkelighed, fordi de har været for optaget og engageret i projektet i Uganda.

Parret er forældre til nu i alt seks børn - fire med bopæl i Danmark, mens én har adresse i Cayman i Caribien og én delvist i Brasilien og Nordnorge.