Kenneth Haggren fra Sparekassen Danmark Aabybro.
Livet her

Nyt arrangement i byen: To lokale aktører arrangerer løb

19. april 2024 kl. 14:01

Søndag den 16. juni afvikler DGI Huset Aabybro sammen med Sparekassen Danmark en stafet, hvor fokus er på motion, frisk luft og masser af socialt samvær.

Den store græsplæne foran Aabybro Skole kommer til at summe af liv når virksomheder, mødregrupper, håndboldhold, naboer og en masse andre mødes til stafet i Aabybro. På hold løbes eller gås der 5 km på en rundstrækning i Aabybro.

På græsplænen med målområde vil der være hoppeborge, et stort telt og en masse andre sjove muligheder for en hyggelig dag med familien. En ny tradition er klar til at blive skudt i gang i Aabybro.

Når DGI Huset og Sparekassen Danmark har fundet fælles fodslag, skyldes det, at dagen krydres med et børnesponsorløb, hvor børn i alderen 3-13 år kan løbe penge ind til deres foreninger.

Både DGI Huset og Sparekassen Danmark har et stort engagement i forhold til de lokale foreninger og det er derfor meget naturligt for de to virksomheder at gå sammen om at lave et løb, hvor de lokale foreninger får mulighed for at få lidt ekstra til klubkassen.

- Vi ved hvor stort et arbejde der gøres i de lokale foreninger, så det er naturligt for os at hjælpe med rammerne til at få lidt ekstra indtjening, udtaler Kenneth Haggren fra Sparekassen Danmark Aabybro.

De mange børn kommer til at løbe på en rundstrækning rundt om skolen og vil blive tiljublet af alle de mange tilskuere der kommer og kigger på. Når børneløbet er afsluttes samles alle til fællesspisning og EM i fodbold. Løbet afvikles nemlig sammen dag, som Danmark åbner EM slutrunden mod Slovenien. Alle har gratis adgang til storskærmsarrangementet så man sammen kan sende Danmark godt afsted mod guldet.

- Det bliver en festlig dag, hvor solen helt sikkert står højt på himmelen og hvor alle kan komme og heppe på Danmark og samtidig få noget frisk luft og motion, lyder det fra en optimistisk Anders Christiansen fra DGI Huset Aabybro.

Annonceret indhold

Nyeste