Shopping

DCM udvider sortimentet

De første maskiner fra GEHL fik ikke lov til at stå ret længe hos DCM Cykler & Have-/Park-maskiner i Fjerritslev

15. februar 2021 kl. 09:00

FJERRITSLEV: Det er mørkt i den store butikshal hos DCM Cykler & Have-/Park-maskiner i Fjerritslev. Glinsende nye maskiner står og tager sig ud for medarbejderne og ingen andre.

DCM må holde den fysiske butik låst til nedlukningen ophører. Men ude i værkstedet er de ansatte i fuld sving med vintersæsonens mange opgaver. DCM tilbyder eftersyn på maskiner hver vinter, og så passer de omtrent 300 robotplæneklippere, mens græsset er klædt i hvidt.

Men det er ikke det samme for DCM Cykler & Have-/Park-maskiner at være forhandler af maskiner under en verdensomspændende pandemi. Et globalt produktionspres forårsaget af nedlukninger verden over, har også skabt udfordringer hos DCM. Men problemer kan løses hos DCM, og det står heller ikke stille hos Fjerritslevs forhandlere af cykler, legetøj og have-/parkmaskiner, hvis værkstedsansatte stadig har nok at se til. Og nu glæder det virksomheden at præsentere firmaets nyeste maskinmedlem.

- Vi har længe søgt en god samarbejdspartner til forhandling af minilæssere, fortæller Dan Quorning og fortsætter:

- Vi har været så heldige at kunne indgå i et samarbejde med Stenderup A/S, der er importører af minilæssere fra det amerikanske mærke GEHL.

Hos DCM vægtes kundekontakt og -service højst, og samme mentalitet har de fundet hos Stenderup A/S.

Mens butikken skal være lukket for fysisk handel, arbejdes der på at kunne gøre den fremtidige genåbning nemmere. De forbereder sig bl.a. på at yde service uden for værkstedet.

- GEHL’s minilæssere er for tunge til, at vi med trailer kan transportere dem hjem til værkstedet, hvor vi som regel opererer, forklarer Dan Quorning.

Det bliver to montører, der for fremtiden skal stå for service af maskinerne ude ved kunden, og de har brugt den seneste tid på kurser og forberedelse af opgaven.

Niels Jørgen Pretzmann vil som sælger af maskiner få flere opgaver med salg og service til erhvervsfolk bl.a. af minilæsserne fra GEHL. Deres robuste minilæssere åbner for en bredere kundekreds hos DCM, der, med de op til tre tons tunge maskiner, kan henvende sig til små firmaer med udfordrende opgaver.

Dan Quorning ser frem til at kunne modtage kunder i butikken igen.

Annonceret indhold

Nyeste