Jammerbugt FC og træner Bo Zinck skal spille anden halvleg af kampen mod FC Fredericia mandag aften. Arkivfoto: Lars Pauli
Livet her

Afbrudt Jammerbugt-kamp færdigspilles mandag

Jammerbugt FC og FC Fredericia spiller mandag anden halvleg af den kamp, der blev afbrudt lørdag

08. august 2021 kl. 13:25

FODBOLD: På grund af et tordenvejr over Sparekassen Vendsyssel Arena i Pandrup måtte Nordicbet Liga-opgøret mellem Jammerbugt FC og FC Fredericia lørdag afbrydes efter første halvleg.

Men nu ligger det fast, at anden halvleg spilles mandag klokken 18. Det fremgår af DBU's hjemmeside.

Fredericia fører 1-0 efter første halvleg. Jammerbugt FC's bestyrelsesformand Bøje Holmsgaard Lundtoft meddeler på Facebook, at der vil være gratis adgang til kampen.

Annonceret indhold

Nyeste