Pressefoto
Livet her

Stærk midtbane i Jammerbugt: Tilknytter stor, fysisk spiller fra Canada

Elie Gindo hopper en række op efter et ophold hos danmarksserieklubben Nørresundby. Dermed fortsætter 2. divisionsklubben med at forstærke den centrale midtbane

19. februar 2021 kl. 17:18

FODBOLD: Jammerbugt FC har skrevet en kontrakt på et halvt år med canadiske Elie Gindo. Den fysisk stærke midtbanespiller har gennem opstarten trænet med og spillet træningskampe for 2. divisionsklubben.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Han har senest repræsenteret Nørresundby FB i Danmarksserien, hvor Jammerbugts trænerstab fik øje på ham.

- Vi har set Elie nogle gange i NFB, hvor han spillede i efteråret. Han spiller på den centrale midtbane, men kan også spille stopper og er en type, der bringer noget andet til vores spil end det, vi har. Elie er stor, har en uhyggelig stærk fysik og er god i hovedspillet, men kan også spille med fødderne. Så han kan bidrage på flere fronter og har en god træningsparathed. Han er en god fyr, som allerede er faldet godt til, og vi glæder os til at bringe hans kompetencer i spil, udtaler cheftræner Bo Zinck.

Elie Gindo har spillet ungdomsfodbold for Langley United og har efterfølgende været omkring Trinity Western Universitysamt TSS FC Rovers) og CCB United, inden fodbolden bragte ham til Nørresundby og nu Jammerbugt.

- Jeg blev anbefalet af komme til Danmark af en tidligere træner, og det bragte mig til NFB. Jeg havde et ønske om at tage næste skridt op i rækkerne, og Jammerbugt FC har nu givet mig den mulighed, fortæller spilleren selv.

Jammerbugt FC har allerede hentet den centrale midtbanespiller Issah Salou fra Randers FC i vinterpausen og har dermed oprustet markant på den del af banen.

Annonceret indhold

Nyeste