Vendsyssel Teater besøger Jammerbugt Kommune
FJERRITSLEV: Det foregår i Langeslund Kulturcenter, Arentsminde, tirsdag den 14. maj kl. 19.00 og i Tinghuset, Fjerritslev, onsdag den 15. maj kl. 19.00.
Det fortæller arrangørerne.
Skuespillerne Jørgen Bing, Hanne Laursen, Lisbeth Gajhede, Robin Haslund Buch og pianist Andreas Svaneborg vil optræde med forskellige godbidder fra Vendsyssel Teater.
Man vil kunne nyde tekster fra Osvald Helmuths repertoire og af Carl-Erik Sørensen, Poul Henningsen og Jacques Brel. Der er garanti for en musikalsk hyggestund.
Besøgene er blevet til i samarbejde mellem Vendsyssel Teater og Jammerbugt Kommune og er støttet af Region Nordjylland.