Ingstrup Bogby inviterer til Bogfestival. Foto: Arkivfoto
Det sker

Koncert: Mathilde Falch kommer til Bogfestival

01. september 2021 kl. 10:01
Opdateret kl. 10:33

Lørdag den 4. september er der igen Bogfestival i Ingstrup, og der er spændende navne på programmet. Der er mulighed for at købe forfriskninger.

Det varierede program byder i år på kendte navne og forskelligartede indslag. Mathilde Falch, som er aktuel med sit seneste album ”Solen Brænder” fra 2021, leverer dagens musikalske indslag og vil knytte sangene sammen med sin personlige fortælling. Det sker kl. 16.

Lige efter velkomst kl. 12 ved formand Inger Dueholm er der noget for de eventyrlystne. Et foredrag med Christian Liebergreen, som bl.a. vil fortælle om sin tid med Sirius-patruljen. Christian Liebergreen er eventyrer og har mange oplevelser at dele ud af. Han har fx cyklet New Zealand rundt, rejst tværs over Canada alene, og været på jordomsejling.

Kl. 14 kommer forfatteren Maria Helleberg, som de fleste kender for romanerne om kvinderne fra Thy. Hun fortæller om sine mere end 30 historiske romaner. Maria Helleberg tager gerne udgangspunkt i historiske emner og stærke kvindeskikkelser og i hendes romaner rummer både historiske fakta, fantasi og store følelser.

Desuden vil årets Bogfestival byde på kunstudstilling med Gitte Pedersen (malerier), Bent Pristed (bronzeskulpturer), Cathrine Collart (keramik) og Pixlart (fotokunst). Dagen slutter med fællesspisning (tilmelding) og aftensang.

Annonceret indhold

Nyeste