FDF Aaby Vedsted byder på fire dage, hvor man kan komme ud at opleve naturen i kano. Arkivfoto: Bente Poder
Livet her

FDF’ere vil udbrede glæde ved at sejle i kano

25. august 2021 kl. 08:00
FDF Aaby Vedsted byder på fire dage, hvor man kan komme ud at opleve naturen i kano. Arkivfoto: Bente Poder Foto: Bente Poder
Else Ring Maden og de andre FDF’ere er klar til at give en oplevelse med en guidet kanotur på Ryå. Arkivfoto: Bente Poder Foto: Bente Poder

FDF Aaby-Vedsted giver i den nøste tid børn ug unge fra fem til 17 år mulighed for at prøve at sejle i kano på Ryå med guide.

- Det er for at forsøge at få unge mennesker i aktivitet og få dem ud at få nogle oplevelser. Det gør vi med fire kanotur, som er guidede, hvor man kan melde sig til og komme ud og få den oplevelse, fortæller Else Ring Madsen, der er med i kredsledelsen hos FDF Aaby-Vedsted.

Hun peger på, at der er gode oplever i naturen fra en kano.

- Vi har jo to hold isfugle, der yngler, og en tårnugle, der har sendt seks unger ud på vingerne. Og så har vi historien om Birkelse Gods, den får de selvfølgelig med, fortæller Else Ring Madsen.

Hun har også oplevet et rådyr springe ud i åen og svømme over lige foran kanoen - og så peger hun på, at åkanderne står rigtigt flot.

At sejle i kano giver også noget socialt.

- Man er sammen om at yde en indsats og lave noget i fællesskab. Det skal man i en kano. Man kan ikke sejle aleene. Og når vi nu snakker så meget om at komme i bevægelse sammen, så skal man bare blive FDF’er, så får man det hele, mener Else Ring Madsen.

FDF Aaby-Vedsted har fået nogle midler til genåbning fra Dansk Ungdoms Fællesråd til at lave de guidede ture på Ryå.

De fire dage, hvor der er mulighed for at prøve at komme ud at sejle, er 27. august, 30. august, 1. september og 6. september.

Børn under ni år skal have en voksen med, og man skal melde sig til senest to dage før på telefon 40747432.

Mødesteder er Åstrupvej 3 i Aabybro på FDF’s kanoplads.

FDF Aaby Vedsted har indledt sæsonen med FDF for hele familien hveranden lørdag, hvor næste gang er 28. august. Sidst lavede de snobrød, næste gang bygger de huler, og børn fra fem år og op kan deltage.

Senere på sæsonen kommer der fire aftener, hvor man har mulighed for at prøve FDF’ernes nye klatrevæg.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu