Khalil Habash har åbnet Din Frisør i Pandrup. Privatfoto
Livet her

Ny frisør er åbnet i Pandrup

14. oktober 2021 kl. 11:23

Pandrup har fået en ny frisør. Det er 45-årige Khalil Habash, som står bag den ny salon, som hedder Din Frisør.

Khalil Habash har også tidligere været selvstændig, det var indenfor restaurationsbranchen, hvor han fra 2016 til 2018 var ejer af Dana Pizza og Grill i Kaas.

- Herefter fandt jeg stor passion i frisørfaget og har lige siden været i gang med dette, oplyser Khalil Habash, der peger på, at han også har været frisør i to år i Syrien, hvor han stammer fra.

Nu er han altså klar med sin egen salon.

- Jeg skiftede, fordi jeg i lang tid gerne ville være en god, ambitiøs frisør, fortæller Khalil Habash.

Indtil videre er han alene i salonen, men han håber, at det kommer til at køre så godt, at han på et senere tidspunkt kan få en ansat.

Den ny salon ligger på Blokhusvej 5 i Pandrup.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu