Jesper Krage sørgede for at standeren kom op i Gjøl Ro & Kajakklub.
Livet her

Kajakklub startede sæsonen - og takkede for store tilskud

12. april 2024 kl. 14:00

Solen skinnede og stemningen var i top, da roerne i Gjøl Ro & Kajakklub mødte op til sæsonstart i klubhuset på Gjøl Havn.

Det skriver klubben i en omtale. 

Traditionen tro var der velkomst med kaffe og morgenbrød. Derefter skulle alle både og klubhus vaskes og gøres klar til sæsonen - og så kunne standeren hejses.

Det var formanden, Jesper Krage, der selv sørgede for at få standeren op.

Samtidig ønskede Jesper Krage alle roere en god sæson med lange og korte tur på Limfjorden, og hvor der ellers er godt rovand. Nogle medlemmer tager ofte en tur på Ryå, når det blæser for meget på fjorden.

Jesper Krage takkede også Nordea Fonden for 30.000 kroner til to nye kajakker og TrygFonden for tilskud på 17.900 kroner til nye redningsveste.

Der er informationsaften for nye kajakroere tirsdag den 16. april klokken 18.30 på Gjøl Havn. Inrigger-roerne starter sæsonen for nye roere torsdag den 25. april klokken 19 med informationsaften.

Annonceret indhold

Nyeste