Brian Krabbe Johansen og Mads Fisker Thomsen kan fejre 30 år med fuld fart på Brovst Bolighus.
Shopping

Brian og Mads fejrer 30 år med møbler

08. marts 2024 kl. 16:00

Brovst Bolighus kan i de kommende dage fejre, at det nu er 30 år siden, at Brian Krabbe Johansen sammen med sin far åbnede forretningen, der i dag er en af Nordjyllands største møbelbutikker med kunder fra hele landsdelen.

De to overtog butikken i 1994 efter et konkursbo – og siden er det gået fremad med sorte tal på bundlinjen hvert eneste år. Der er bygget til i flere omgange, så Brovst Bolighus i dag råder over i alt 3.600 kvadratmeter udstilling og lager lige midt i Brovst.

- Der har naturligvis været både op- og nedture, men det er altid gået fremad, fortæller Mads Fisker Thorsen, der kom til som medejer for godt 20 år siden, efter at have været ansat i butikken i et par år.

Mærker konjunkturerne

- Møbler er ikke en dagligvare, men noget som kunderne køber velovervejet og måske endda sparer op til, så vi mærker naturligvis konjunkturerne, men jeg vil sige, at vi mærker dem på den gode måde. Vi er kommet igennem det, så vi er ret stolte af, at vi her i bette Brovst driver en af Nordjyllands største møbelbutikker. Det er ikke så ringe endda, siger Mads Fisker Thorsen.

- Vi skal følge med tiden og levere den vare, som kunderne vil have. For smagen ændrer sig med tiden. I dag vil kunderne have individuelle løsninger og har mange ønsker til farver og materialevalg, som man ikke så tidligere, hvor det var standardprodukter, der gik gennem kasseapparatet.

- Derfor er det også vigtigt med en stor udstilling, som giver inspiration og ideer. Vi mærker det blandt andet på sengemarkedet, hvor kunderne tidligere udelukkende gik efter udseendet, men hvor der i dag også er stort fokus på madrassen og søvnkvaliteten.

- Kunderne vil have individuelle møbelløsninger i vore dage, forklarer Mads Fisker Thomsen fra Brovst Bolighus.

Intet er umuligt

- Vi har det meste – og resten skaffer vi, siger Mads Fisker Thomsen, der for nylig leverede et sofasæt med hvid læderramme og coboltblå stof hynder.

- Farverne betyder ret meget, når kunderne laver individuelle løsninger – og det klarer vi selvfølgelig med et smil. Intet er umuligt.

Brovst Bolighus er medlem af den frivillige kæde Danbo Møbler, som skaffer mange af butikkens gode tilbud. Brovst Bolighus har – foruden de to indehavere tre fuldtidsansatte, et par fleksjobbere og en arbejdsdreng.

- Forretningen fejrer den runde fødselsdag med åbent hus torsdag den 14. marts kl. 9-21 , lørdag den 16. marts kl. 9-15 og søndag den 17. marts kl. 11-15. Lørdag og søndag servere vi tapas fra Brovst Sport og kulturcenter Brovst, samt vin og vand, oplyser Mads Fisker Thomsen.

Annonceret indhold

Nyeste