Per Holm har nu overtaget rattet i Autocentralen i Fjerritslev.
Shopping

Per Holm overtager rattet i Autocentralen

07. april 2024 kl. 18:58
Opdateret 08. april 2024 kl. 08:01

FJERRITSLEV: Det bliver Per Holm, der overtager styringen i Autocentralen i Fjerritslev, efter at ejeren Svend Børge Holm døde for et par år siden.

Siden er forretningen blevet drevet videre af familien, og det er nu besluttet, at sønnen Per Holm fremover skal stå for forretningen på Håndværkervej.

Det er en gammel og velrenommeret Fjerritslev-virksomhed, som Per Holm nu overtager. Virksomheden kan trække sin historie helt tilbage til 30’erne, hvor den lå i Søndergade. I 1997 overtog Svend Børge Holm Autocentralen for i år 2000 at flytte i nye bygninger på Industrivej 41.

Per Holm får hjælp i butikken af Kristian Holm (tv) og Brian Baand Knudsen (th).

Køb og salg

Autocentralen var tidligere Opel-forhandler i Fjerritslev, men nu er koncentreret om køb og salg af brugte biler.

- Vi kan skaffe stort set alle biler, som kunderne er interesseret i – og vi kan også komme med en skarp byttepris.

Selv om Per Holm nu står i spidsen for Autocentralen, beholder han sit job i Scantool, så det vil primært være i weekenderne og efter aftale, at han er til stede i butikken. Til at hjælpe sig har han allieret sig med sin farbror Kristian, som har lovet at give en hånd med og Brian Baand Knudsen, der driver autoværkstedet Brian’s Biler i Vester Thorup.

Sporene fra Opel-tiden er i øvrigt tydeligt i Autocentralens lokaler. Midt i salgslokalet står en flot og velholdt Opel Kadet fra 1964 – og rundt i lokalerne er der også mange spændende fotos fra virksomhedens historie.

Annonceret indhold

Nyeste